Dato
28.03.2022
Naviair på grønlandsk karrieremesse i København og Aarhus
I den forgangne weekend blev der atter afholdt grønlandsk Jobmesse, om end den denne gang havde skiftet navn, og nu hedder den grønlandske karrieremesse. 

Karrieremessen blev lørdag afviklet på Campus Carlsberg i København og søndag på VIA University College i Aarhus. 

Naviair deltog dels for at orientere om jobmulighederne i Naviairs Flyveinformations- og Flyveredningscentral i Nuuk, men også for at øge det generelle kendskab til Naviair, og efter weekendens messe kan vi konstatere, at det overordnet set lykkedes. Vi fik skabt en nærmere relation til de potentielle fremtidige jobsøgende. 

Udover Naviair havde karrieremessen også deltagelse af blandt andre Royal Greenland, Royal Arctic Line, Air Greenland, flere af de grønlandske kommuner, Blue Water Shipping, den grønlandske studenterrådgivning, teleselskabet Tusass, Flies HR, Arktisk Kommando og en række institutioner under det grønlandske selvstyre, herunder fx Sundhedsstyrelsen i Grønland. 

At vi får skabt en god kontakt til de mange deltagende grønlandske virksomheder har en stor værdi for Naviair, da vi på den måde kan udveksle erfaringer - og potentielt drage nytte af hinanden i et fremtidigt samarbejde.

flemse_aar