header-element.png

Samarbejde med kunder og Dansk Luftfart

Vi ønsker at bidrage til vores kunders og Dansk Luftfarts overordnede klimavision om at blive CO2-neutral i 2050. Det er en vision, som rækker mange år frem i tiden, og som kræver en stor indsats på tværs af alle virksomheder, der opererer i og rundt om lufttrafikken, herunder luftfartsselskaber, groundhandlere, forpagtere, udbydere af transport til lufthavnene i Danmark og ikke mindst Naviair. Vi bidrager blandt andet konkret i:


ikon_baeredygtig


• ”Miljø og Trafik”, der er et tværfagligt samarbejde mellem CPH, SAS og Naviair, som udmønter sig konkret i en fælles klimastrategi.


• Luftkvalitetsprogrammet med CPH.


• Regeringens Klimapartnerskab.


• Dansk Luftfarts Klimavision.


I 2019 har vi indledt et samarbejde med Aalborg Lufthavn og Billund Lufthavn om at udvikle bæredygtige ind- og udflyvningskoncepter på lufthavnene. Vi har et tæt samarbejde med lufthavnene, SAS og KLM-Air France om at implementere koncepterne i 2020. I 2020 forventer vi ligeledes at udvide samarbejdet om bæredygtige ind- og udflyvningskoncepter til de øvrige lufthavne, hvor Naviair afvikler trafik. 


På EU-niveau indgår vi aktivt i arbejdet om udviklingen af et European Sustainable Aviation Roadmap gennem vores deltagelse i CANSO, samt European Aviation Sustainability CDO/CCO Taskforce, der har fokus på at udbrede brugen af Continuous Climb Operations og Continuous Decent Operations og dermed spare selskaberne for betydelige mængder brændstof. Derudover indgår vi i en ny Environmental Working Group, der skal udvikle og arbejde med nye koncepter inden for bæredygtig trafikafvikling på tværs af europæiske landegrænser.


Naviair indgår i Luftfartens Klimapartnerskab

I 2019 indgik regeringen 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, der spænder fra energi over fødevareproduktion til transport. I partnerskaberne har hver branche til opgave at definere, hvordan den kan og vil mindske sit klimaaftryk frem mod 2030. Med de nye klimapartnerskaber kommer erhvervslivet til at spille en hovedrolle i den bæredygtige nomstilling. Luftfarten har en stor betydning for Danmarks samfundsøkonomi, fordi den tilgængelighed, som luftfarten sikrer og skaber, understøtter en stor værdi gennem øget mobilitet, vidensdeling, nye handelsrelationer og turisme. Derfor er vi indtrådt i ét af de 13 partnerskaber, nemlig ”Luftfartens Klimapartnerskab”, der skal sikre en mere bæredygtig luftfart. Vores mål er at bidrage til Luftfartens Klimapartnerskab med vores ekspertise og være med til at bidrage til konkrete reduktionstiltag, som sektoren selv skal foretage.


Brancheforeningen Dansk Luftfart

Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) er samlingspunkt for virksomheder, som er aktive inden for dansk luftfart. Foreningen arbejder for at sikre det danske luftfartserhverv en central rolle i den vækst og udvikling, som den globale udvikling fører med sig. Foreningen ønsker også at bidrage aktivt til løsninger på de udfordringer, udviklingen medfører. Brancheforeningens medlemskreds tegnes af Naviair, luftfartsselskaber, lufthavne, helikopter- og air-taxiselskaber, luftfartsskoler og andre luftfartsrelaterede virksomheder. BDL blev stiftet i maj 2010 og er medlemsforening i Dansk Industri.


Ambitiøst klimaudspil fra en samlet luftfartsbranche

Naviair tager i samarbejde med Brancheforeningen Dansk Luftfart et stort skridt for en stærkere klimaindsats. I 2019 lancerede brancheforeningen et fælles klimaudspil, der indeholder målrettede initiativer, som sikrer et CO2-neutralt dansk luftfartserhverv i 2050.


Læs mere på: www.dansk-luftfart.dk


Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.