Dato
05.10.2021
Jørgen Meyer indtræder i Naviairs bestyrelse
På et ekstraordinært virksomhedsmøde den 5. oktober 2021 har Transportministeriet udpeget Jørgen Meyer som nyt bestyrelsesmedlem i Naviair.

Jørgen Meyer er uddannet jurist og har en lang karriere inden for Politiet og Forsvaret. Indtil 1. august i år var Jørgen Meyer politidirektør for Syd- og Sønderjyllands Politikreds, og han har tidligere været politimester i Grønland, hvor han også er født.

Før karrieren i Politiet var Jørgen Meyer pilot i Flyvevåbnet og officer i Forsvaret. Pilotgerningen holder Jørgen Meyer stadig fast i, bl.a. som instruktør på lette fly.

- Jeg vil gerne ønske Jørgen Meyer et varmt velkommen i bestyrelsen. Han vil med sin baggrund uden tvivl kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet på flere fronter, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger bestyrelsesformand Anne Birgitte Lundholt i forbindelse med udpegningen.

jorgenmeyer