header-element.png
PRESSEMEDDELELSE: Ny CFO i Naviair
Dato
17.12.2020
Mads Kvist Eriksen, 42 år, tiltræder 1. februar 2021 som ny CFO i Naviair.

Mads Kvist Eriksen indtræder samtidig i den daglige direktion i Naviair med ansvar for området Finance & Support.

Mads Kvist Eriksen kommer fra en stilling som koncernøkonomidirektør i Forsvarsministeriet, hvor han har været siden 2016. Efter afslutningen af uddannelsen som Cand.scient.pol fra Aarhus Universitet blev han i 2006 ansat som fuldmægtig i Finansministeriet. Herfra fortsatte Mads Kvist Eriksen i 2007 til DR. Her var han først business controller og siden økonomileder frem til 2011, hvor han skiftede til jobbet som koncernindkøbschef i Rigspolitiet. I 2013 vendte han tilbage til DR som underdirektør med ansvar for DR koncerndrift.

”Med Mads Kvist Eriksen får vi en virkelig stærk og kompetent ny topleder ind i Naviair. Det sker på et tidspunkt hvor luftfarten - med covid-19 - oplever den alvorligste krise siden 2. verdenskrig og her går Naviair bestemt ikke ram forbi. Vi har oplevet et markant indtægtsfald og har kæmpet hårdt for både at reducere vores omkostninger og opretholde Naviairs likviditet. Siden krisens start har vi derfor gennemført en markant tilpasningsplan som har sikret, at vi nu er gennem det værste. Mads kommer derfor med på holdet på et tidspunkt, hvor vi for alvor er i gang med den proces, som skal føre til en langsigtet genopretning af et økonomisk sundt Naviair. Her er jeg sikker på, at vi har fundet den helt rette person til at varetage det daglige ansvar for den finansielle del af virksomheden og jeg glæder mig til at tage de fremtidige udfordringer op sammen med Mads og den øvrige ledelse,” siger Carsten Fich, CEO, Naviair.

”Jeg er glad og stolt over at blive en del af Naviair. Et selskab med vigtige opgaver nu og i fremtiden. Jeg ser frem til at tage det daglige ansvar for den økonomiske genopretning og til at lære Naviairs kerneopgaver bedre at kende,” siger Mads Kvist Eriksen.

> Download billede af Mads Kvist Eriksen

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationsdirektør Bo Pedersen på bop@naviair.dk eller 3247 7900.
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.