Vores klimapåvirkning

Naviairs direkte klimaaftryk stammer fra forbrug af energi og ressourcer ved indkøb, drift og vedligehold samt bortskaffelse. Hertil drift og vedligehold af egne faciliteter og administration i bred forstand. Vores langsigtede mål er at være CO2-neutrale. At mindske vores klimapåvirkning er en vigtig og integreret del af vores handlinger, og det er vores mål til enhver tid at nedbringe vores energiforbrug mest muligt. Naviair har mange store og energiforbrugende anlæg, og med aktiviteter døgnet rundt på alle årets dage, har vi derfor et betydeligt behov for energi. Vi anvender blandt andet energi til vores tekniske anlæg, der kræver energi til både drift og køling*.

Vi har i 2021 skærpet vores fokus fra fem hovedfokusområder til tre.


Vores 3 nye fokusområder:

Et energieffektivt Naviair.

Et Naviair, der foretager miljørigtige indkøb.

Et Naviair med fokus på et minimalt ressourceforbrug og øget genanvendelse.


Vi flytter for en stund fokus fra initiativer, som berører nybyggeri og renoveringsopgaver. Vi vil fortsat fokusere på at optimere vores indeklima samt optimering og udnyttelse af det allerede eksisterende bygningsmiljø.

Derudover har vi ikke længere ”bæredygtig transport” som et hovedfokusområde, da det er blevet en fast og integreret del af den måde, vi agerer på. Vi har fastlagt processer for, hvordan vi fortsat nedbringer vores brug af fossile brændstoffer, og i dag består 72 procent af vores bilflåde af el- og hybridbiler, og vi bevæger os mod 100 procent inden 2023.

I stedet fokuserer vi alt vores energi der, hvor vi ser, vi kan gøre en større forskel – nemlig på energieffektivitet, bæredygtige indkøb og fokus på genanvendelse og genbrug.

*) Det er ikke vores vurdering, at Naviair gennem vores el- og varmeforbrug udsætter det omgivende samfund for væsentlige miljø- eller klimarisici.


> Læs "Bæredygtighedsrapport 2021"