header-element.png

I Københavns Lufthavn er der, på en travl dag, omkring 850 starter eller landinger, samt ca. 100 fly-bugseringer.

Apronflyvelederne og tårnflyvelederne har sammen til opgave at køre fly til og fra gate, samt at starte og lande flyene. Det er altså dem, der står bag sætningerne "Cleared to land" og "Cleared for take-off".

Apron flyvelederen
Apron flyvelederne sidder i kontroltårnet (i den nedre del) og holder øje med alle fly, flybugseringer og køretøjer på lufthavnens forpladsområde. (apron = Det engelske luftfartsudtryk for "forpladsområde" og forpladstjeneste) 

Flyvelederen giver luftfartøjerne tilladelse til at køre ud af gate, samt instruktioner om, hvilke rulleveje, de skal følge til og fra gate. Derudover varetager Apron bugseringer af fly fra forpladsen, og til og fra hangarområder. De administrerer også al deicing af fly.

Apron flyvelederne skal bruge en række oplysninger for at kunne varetage deres opgaver. Disse oplysninger får de dels ved at kigge ud af vinduerne i kontroltårnet, og dels ved at bruge diverse skærme, fx en groundradar.

Tårnflyvelederen
Tårnflyvelederen sidder også i kontroltårnet (i den øvre del) og holder øje med alle fly og køretøjer på, og i nærheden af, banerne. De kontrollerer også de fly, der befinder sig i luftrummet i nærheden af lufthavnen.

Du kan læse mere om  flyvekontrol i øvrige luftrum her: ACC.

Flyvelederen skal bruge en række oplysninger for at kunne holde den fornødne afstand indbyrdes mellem flyene, og mellem fly og køretøjer i lufthavnen. Tårnflyvelederne får oplysningerne, dels ved at kigge ud af vinduerne i kontroltårnet, dels ved at bruge en radarskærm.

Derudover varetager Kastrup Tårn funktionen Clearance Delivery. Clearance Delivery giver luftfartøjerne den tilladelse (klarering), de skal have, for at måtte flyve i 'flyvelederens luftrum'. Denne klarering indeholder en bestemt flyvevej, der skal følges samt den højde piloten må flyve i, og en 4-cifret kode, som gør det muligt at identificere det pågældende luftfartøj på radarskærmene.

Naviair har Tårn-, Ind- og Udflyvningskontrol på lufthavnene i Billund, Aalborg, Aarhus, Roskilde, Bornholm og København.

 



Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Navair er ISO 9001:20001 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.