| (NORth European and Austrian CONsortium)
NORACON er et konsortium, som samarbejder om deltagelsen i SESAR-programmet (se afsnittet Europæiske rammer). NORACON blev etableret i 2009 og består af otte europæiske medlemmer; østrigske Austro Control, norske Avinor, finske Finavia, islandske ISAVIA, svenske LFV, irske IAA, estiske EANS og Naviair.
NORACON-konsortiet er formelt medlem af SJU (se afsnittet Europæiske rammer), og gennem NORACON har Naviair dermed indflydelse på beslutninger om den fælles europæiske udvikling inden for det teknisk-operative område. Samtidig har partnerne gennem NORACON beskyttet deres langsigtede strategiske investeringer i et SESAR-perspektiv. Dette sker under den uformelle paraplygruppe kaldet A6, som består af medlemmer fra Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og England samt NORACON-konsortiet.
A6-gruppen skal afstemme ANSP-synspunkterne i forhold til vigtige SESAR-områder i forbindelse med udviklingen i branchen, SJU-strategier og prioriteter samt sammenhængen med det operative miljø. Det er besluttet, at NORACON-konsortiet skal være aktiv i A6-gruppen inden for området lufttrafikstyringsforskning og -udvikling. Ligesom der lægges særlig vægt på koordination med de relevante partnere, som er nødvendig for at understøtte denne strategi, herunder specielt NATS og DSNA.
Via arbejdet i NORACON og A6 vil Naviair også følge og påvirke klargøringen til SESAR-implementeringsfasen, som forventes at strække sig fra 2014-2020.
> NORACON's egen hjemmeside
> A6's hjemmeside
> Se video om SESAR JU
> Læs mere i Naviairs Forretningsplan
| |  
|