|
Det nye trafikkontrolsystem er indrettet, så Naviair fremover har teknisk kapacitet til at følge med en stigende lufttrafik i Danmark. Den første 3 måneders periode kan Naviair håndtere mindre trafik end normalt. I planlægningen forventede Naviair, at kunne tilbyde normal kapacitet igen med udgangen af marts måned 2008. Hvordan er det gået? Simuleringer forud for ibrugtagningen viste risici for forsinkelser på op til en time. I indkøringsperioden har der, som ventet, været forsinkelser og særligt i perioder med meget trafik. Forsinkelserne fra ultimo december og frem til primo marts 2008 har svaret til Naviairs forventninger. Visse transitflyvninger nordfra mod syd har dog, i visse perioder på dagen, valgt at flyve udenom dansk luftrum. Endvidere må Naviair sande, at indenrigstrafikken har været mere udsat for forsinkelser, fx når den enkelte flyvnings forsinkelse fra morgenstunden er blevet akkumuleret op ad dagen. Naviair har i samarbejde med selskaberne forsøgt at afhjælpe mest muligt.
Planlagt og faktisk kapacitet i indkøringsperioden
> Download kapacitetsplanen som PDF > Download oprindelig principskitse for indkøringsperioden
Det har været et vigtigt succeskriterium for Naviair, at kunne levere den kapacitet, som har været planlagt og udmeldt forud for ibrugtagningen af det nye flyvekontrolsystem. Imidlertid har der været flere fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet end forventet, hvilket betød, at vi af sikkerhedsmæssige årsager måtte udsætte det planlagte kapacitetsløft medio februar. Den 13. marts 2008 blev det nye system opgraderet med ny softwareversion med et positivt resultat.
PR & Communications, 18. marts 2008 | |||







