header-element.png
Mød Naviair på Kulturnatten i Nuuk den 19. januar
Dato
13.01.2019
Lørdag den 19. januar 2019 er der Kulturnat i Nuuk, og du har muligheden for at møde Naviair til to events:


BESØG FIC'EN: “KONTORET” ER CA. 4,2 MILLIONER KVADRATKILOMETER STORT...

Naviairs FIC-operatører opererer i et “kontor”, der har et gulvareal på ca. 4,2 millioner kvadratkilometer, og så for øvrigt er seks kilometer højt. Disse mål dækker over den del af grønlandsk luftrum der styres fra Nuuk, og her sørger Naviair for – i samarbejde med lufthavnene – at luftfarten i det grønlandske luftrum afvikles sikkert og effektivt. Over 6 kilometer, er det Island der styrer fra Reykjavik og Canada fra Gander.

Når du besøger Naviair på kulturnatten vil du kunne få dig en snak med nogle af vores FIC-operatører, der vil sætte ord på jobbet og den spændende arbejdsplads, vi har at tilbyde. Du vil erfare, at arbejdet som FIC-operatør giver mange udfordringer og at jobbet er et af dem, hvor to dage sjældent er ens.

Udover at se vores Flyve Informations Center, vil du også kunne besøge vores Rescue Coordination Center – og når besøget er ovre, vil du have fået et godt kendskab til, hvorledes Naviair er med til at holde gang i “det flyvende Grønland”.

Her finder du os: Aalisartut Aqqutaat 47, hvor vi bor sammen med Arktisk Kommando.
Åbningstider: 15.00-19.00


EVENT: FREMTIDEN HAR INGEN ØVRE GRÆNSE
Du har på kulturnatten i de sidste par år haft muligheden for at besøge Naviair nede på havnen – og den mulighed har du igen i år. Her kan du blive klogere på, hvad vi går og laver i det daglige.

Men i år kan du også møde os ”oven over Sparkøb” (Jens Kreutzmann Aqq 4, 1. sal), hvor vi vil fortælle om vores vision for lufttrafikstyringen i det samlede luftrum over Grønland. Naviairs idéoplæg går bl.a. ud på, at Naviair i samarbejde og partnerskab med Grønland laver en kontrolcentral i Nuuk til at varetage den samlede luftfartstjeneste i Grønland – inklusiv den overflyvende flytrafik, som i dag håndteres fra hhv Island og Canada.

Der uddannes og trænes grønlandsk personale, som skal bemande centralen. Det betyder nye arbejdspladser og flere skatteindtægter til Grønland.

Så kom og besøg os nede over Sparkøb. Vi lover dig, at det bliver spændende!

Her finder du os: Jens Kreutzmann Aqq 4, 1. sal (oven over Sparkøb)
Åbningstider: 15.00-19.00


Links
> Unnuk kulturisiorfimmi Naviair alakkaruk 
> Besøg Naviair på kulturnatten 
> Følg FIC'en i Nuuk via Facebook  



Communications & Public Affairs
presse@naviair.dk
+45 3247 7907
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.